Erhvervspsykologisk Coaching - i dybden

Coaching og samtaler med afsæt bl.a. i jungiansk dybdepsykologi, organisationspsykologi og kompleksitetsteori. Coaching i dybden understøtter den livslange, aldrig afsluttede proces, gennem hvilken du på samme tid bliver dig selv og finder/skaber relationer og udfordringer, der afspejler det der er vigtigst for dig.

Vi arbejder med, hvordan disse udfordringer og forandringer hænger sammen med den du er og den udvikling, du gerne vil holde liv i som menneske. Du bliver udfordret og støttet i at finde modet til at vælge de beslutninger og handlinger, der er rigtige for dig.

Vi nøjes ikke med at opstille mål, men undersøger de kompleksiteter, som opfyldelsen af mål altid indgår i. Det kan være indre kompleksitet, f.eks. modstand eller selv-sabotage, eller ydre kompleksitet, fx. modstridende og paradoksale krav og dilemmaer.

Jeg er autoriseret psykolog, PhD, specialist -og supervisoruddannet organisationspsykolog med 30+ års erhvervspsykologisk erfaring, både som intern og ekstern konsulent, kombineret med 6+ års erfaring som uddannet og jungiansk psykoanalytiker. 

Samtalerne sigter på at du:

  • kommer til rette med kompleksiteten i den verden du befinder dig i
  • forfølger det der er vigtigt for dig
  • tør stå op imod omgivelsernes pres  
  • skaber gode og produktive relationer
  • øger din åbenhed og parathed til at konfrontere og udforske de uventede, ukendte og ubevidste sider af livet.

​Samtalerne varer 1,5 - 2 timer og vi veksler efter behov mellem at have mest fokus på strategier, dit personlige, dit organisatoriske og dine øvrige liv.

Kontakt: 40 51 15 61 / info@arne-vestergaard.dk

Se priser

​​Psykolog Arne Vestergaard

​CVR: 20067977

Fredericiagade 80 st.

1310 København K

Kontakt

Telefon: 40 51 15 61

​E-mail: info@arne-vestergaard.dk

Psykolog Arne Vestergaard
Fredericiagade 80 st
1310 København K