​Analyse, coaching, supervision, undervisning & terapi

LederCoaching

  • Søger du sparring og nye svar på ledelsesmæssige problemer og konflikter?
  • Står du med store udfordringer og ønsker at vokse med opgaven?
  • Er det vanskeligt at bevare dig selv i de mange forandringer og kompleksiteter?
  • Oplever du, at dine forsøg på af forandre alligevel ender i mere af det samme?
  • Er du midtvejs i livet og tænker over, hvad resten af dit (arbejds)liv skal indeholde?
  • Er der tegn på begyndende stress eller udbrændthed?

Ledercoaching skal gavne både dig som person og den virksomhed du arbejder i. Du får mulighed for at arbejde mere grundlæggende og helhedsorienteret med målsætninger og udfordringer i dit nuværende arbejde og med retningen af din karriere.

Vi arbejder med, hvordan disse udfordringer og forandringer hænger sammen med den du er og den udvikling, du gerne vil holde liv i som menneske. Du bliver udfordret og støttet i at finde modet til at vælge de beslutninger og handlinger, der er rigtige for dig.​

Jeg tilbyder erhvervspsykologisk coaching med inspiration fra jungiansk dybdepsykologi og kompleksitetsteori. Coaching i dybden understøtter den livslange, aldrig afsluttede proces, hvor du på en og samme tid bliver dig selv som menneske og etablerer dig i livet og karrieren.​

​​Forløbet vil fremme dit mod til at forfølge dine mål og stå op imod omgivelsernes pres og skabe produktive relationer. Det vil også øge din åbenhed og nysgerrighed i forhold til at konfrontere det uventede, ukendte og ubevidste i livet.

​Samtalerne varer 1-2 timer og vi veksler mellem at have mest fokus på strategier, dit personlige, dit organisatoriske og dine øvrige liv.

Profil

Kontakt: 40 51 15 61 / info@arne-vestergaard.dk

​Psykolog Arne Vestergaard  / Fredericiagade 80 st / 1310 København K /  Telefon: 40 51 15 61  /  E-mail: info@arne-vestergaard.dk  / CVR: 20067977